Followers

Saturday, September 21, 2013

15:08:2013

Matthew Ward — 15. august 2013

Informationscentre. Positiv vs negativ rapportering. Opfattelser. Lysarbejderes kraftfulde indflydelse. Vejvisere. Myriader af lyskilder. Besked fra St. Germain

Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. Vi er altid glade for at behandle spørgsmål, der er af interesse for læserne, og som er i hovederne på mange andre i jeres verden også, uden tvivl fordi mainstream medierne giver disse emner mest dækning: Al Qaeda fængselsflugt, trusler og splintren af terrorgrupper; forurenet vand, der flyder fra Fukushima atomkraftanlægget ud i havet, stigende antal af tilskadekomne i Syriens borgerkrig og den eskalerende konflikt i Egypten.

Der er også fokus på volden i Pakistan, skovbrande, oversvømmelser, diverse forbrydelser, trafikulykker og berømtheders skandaler så vel som spekulationer om en cyberspace "krig", Irans nukleare udviklingsniveau, brug af NSA's elektronisk indsamlede data, samt det anstrengte forhold mellem lederne af Rusland og USA.


Først vil vi sige, at de fleste journalister og de få personer, der ejer alle de store mediecentre, stadig er forankret i tredje tæthedsgrads mentalitet med dets overvejende frygtfaktor og hang til sensationslyst. Således præsenterer de trofast et alarmerende syn på udvalgte verdensanliggender og rapporterer møjsommeligt om tragiske eller chokerende begivenheder; sjældent anses positive hændelser for at have nyhedsværdi.

Internettet er en værdifuld kilde til oplysende, præcis information, men det tilbyder også negativt hældende oplysninger såsom forudsigelser af katastrofale geofysiske begivenheder eller dystre udfald på aktuelle situationer. Normalt er disse prognoser baseret på jeres nedskrevne historie, en historie, der ikke har nogen indflydelse på Jordens opstigning eller jeres egen; og, ligesom nogle mainstream mediers rapportering, har internettet også artikler, der indeholder falske oplysninger eller fordrejes ved at udelade vigtige detaljer.
Dog kan vi til de personers forsvar, der sender, offentliggør eller lufter den slags oplysninger, sige, at de ikke ved, at de besætninger, der omgiver jeres planet, bruger deres skibes teknologi til at reducere radioaktive grundstoffers giftighed og andre forurenende stoffer og til at forhindre atomsprænghoveders funktion. Disse personer har ingen idé overhovedet om,s at eftersom vibrationerne på planeten bliver ved med at stige, vil vold og alle andre skadelige aktiviteter formindskestilsvarende, og den samme bedring er sand for alle relationer. Kort sagt, de ved ikke, at alle de situationer, de præsenterer som bekymrende eller i krise, med tiden får de resultater, jeres verden vil byde velkommen.

Forholdsvis få mennesker ved virkelig dette, men andre informationskilder vælger at offentliggøre udviklinger, som er positive og opmuntrende. Tv-dokumentarer, magasiner, organisationers nyhedsbreve, bøger og Internet artikler indeholder et væld af oplysninger om vellykkede bestræbelser i hele verden. Ligesom det stigende antal græsrodsbevægelser og innovative personer, der gør store forbedringer i mange samfund, og de alliancer mellem virksomheder og det offentlige, som udøver samarbejdsaftaler i stor skala.

Ja, der er behov for meget mere, og det er på vej, men disse glædelige succeser, der opløfter så mange liv, udsender umådelige mængder lys, der føjes til det lys, der stråler fra langt fjernere kilder, de høje energi niveauer, hvori Jorden bevæger sig, og jeres egen udstråling. Kun dengang tilbage i tid, da Gaia var legemliggjort som en paradisisk planet, fandtes der en større overflod af lys, end der findes nu!

Nuvel, alle påvirkes af den slags informationer, positiv eller negativ, som han eller hun favner. Vores inderlige håb er, at personer, der stadig vælger det negative, vil blive inspireret af lysarbejdere - og her inkluderer vi de mange personer, der virkelig er det, men ikke regner sig selv som sådanne - der gør deres positive udsigter for fremtiden til virkelighed!

Hvor ofte har vi fortalt jer, hvilke kraftfulde væsner I er, at I er dem, der transformerer jeres verden? Og vi er ikke på nogen måde ene om at give jer denne forsikring - andre kilder i lyset sender det samme til deres respektive modtagere, som distribuerer disse budskaber vidt og bredt.

Selv om mange af jer stadig spørger jer selv, om I gør jeres del. Følelser udtrykt i e-mails til min mor i sammendrag er:Jeg kender ikke min mission eller hvad en vejviser gør, så jeg "sender" bare lys, men det er ikke nok til at gøre en forskel.

Kære, intet, der har med lys at gøre, er "bare" - eller blot eller kun! Lys - den samme energi som kærlighed og den mest kraftfulde kraft i kosmos - er ikke kun præcis, hvad der er nødvendigt for at gøre en forskel, det er ALT, der er nødvendigt! Lys-kærlighed er nøglen til at opnå fred, harmoni og retfærdighed i jeres verden! Det er nøglen til et glædeligt, opfyldt liv, til at vokse åndeligt og bevidst, til at skabe alle Den gyldne Tidsalders andre vidundere!

Hver og en gør en forskel! Hver og en er en vejviser!

Tænk på de mange millioner, der arbejder i områder, som andre er afhængige af, såsom landbrug, sundhed for mennesker og dyr, byggeri, el-produktion, fremstilling, mekanik og andre former for reparationer. Hver gang en person får nødvendig mad eller et produkt eller en service, erstattes ængstelse over manglen på det med lethed. Beskæftigelse er meget mere end jobs - det styrker livet for utallige andre og giver arbejderne tilfredsstillelsen af at føle sig produktiv og nyttig.

Mange af jer er frivillige i samfundsmæssige bestræbelser, der hjælper de sultne og hjemløse eller redder dyr eller giver husly til misbrugte børn og voksne, for eksempel. I deltager i eller donere til organisationer, der leverer mange former for bistand til flygtninge og andre nødlidende mennesker; eller arbejder på at bevare regnskovene, redde dyr i havet og på land, eller rydde op i industriaffald. I undertegner underskriftsindsamlinger for en række værdige sager eller deltager i møder for at demonstrere for behovet til reformer eller deltager i meditationstjenester, der fokuserer på fred.

I jeres respektive virkeområder og aktiviteter, der bringer forbedring i jeres verden, handler I på grundlag af samvittighed, inspiration og motivation. Disse er beskeder fra jeres sjæl, og alle bestræbelser, der kommer fra dette niveau, genererer et væld af lys. Det samme gælder for handlinger, som du "bare" anser for venlige, naboskabs-agtige eller det, at række en hjælpende hånd - andre ting, du normalt gør uden tanke for lys.

For eksempel, laver I måske mad til en sørgende familie eller passer på ældre børn, så moderen til et spædbarn kan hvile. Hilser hjerteligt på nye naboer, bringer blomster til en person, der er syg, giver et godt hjem til et dyr i nød, hjælper en ven eller et familiemedlem, der går gennem hårde tider. I omfavner måske nogen, der græder, udlåner et værktøj, giver en tur, trøster et skræmt barn, tilbringer et par timer med en person, der har brug for overvågning for at give den familieansvarlige et pusterum eller drager flittigt omsorg for planter i potter eller haver og smiler, mens I takker den træt udseende kasserer. Og du beder for dem, der støder på vanskeligheder - undervurder aldrig bønnens kraft for ens højeste gode!

Disse er blot nogle få eksempler på hjertelige gerninger, og at leve fra hjertet genererer langt, langt mere lys end du kan forestille dig! Hver handling af venlighed, betænksomhed, medfølelse og forståelse skaber lys indeni "giveren", mens det udstråler lys til "modtageren", som absorberer det lys og genererer mere ved følelser af taknemmelighed. Denne nye overflod af lys spredes til alle andre, hvis liv berøres af de givende og modtagende personer, og alle disse personer påvirker ligeledes andre. Bølgeeffekterne af en venlig gestus er uvurderlige!

Det er ved guddommeligt design, at I ikke kender den mission, I meldte jer til. I behøver ikke at kende den for at leve på de gudelige måder, der gør en monumental forskel! Vores elskede familie, I gør mere end at gøre en forskel, I ER forskellen! Mens I oplyser andres liv, er I også eksempler på den medfødte styrke og mod, der fremkalder den beslutsomhed og selvtillid til succesfuldt at håndtere udfordringer. I påvirker andre næstekærligt blot ved at være dem I er, ved selve jeres VÆREN er I vejvisere!

Fordi så mange mennesker leder energi ad forskellige veje, der fører til det samme ønskede mål, kan man sige, at sjæle kollektivt er engageret i en samlet indsats - og det er sandelig storslået! Dog er selvansvarlighed og ansvarlighed for holdninger også vigtige aspekter i sjælsvækst, og i denne forstand kan I gøre mere. Eksempelvis at give gyldighed til den "anden sides" synspunkt i et kontroversielt emne kompromitterer ikke jeres principper. Det hjælper til at reducere den energetiske adskillelse, det er det allervigtigste første skridt til at løse problemet. Mestre jeres medfødte skelneevne, spørg indad, om oplysningerne er sande eller ej, lyt til jeres sjæls budskaber til jeres bevidsthed.

Slip alle dvælende følelser af vrede, bitterhed, anger, skyld, vrede og især frygt, som alle udsender meget lave vibrationer; og erstat sådanne følelser med tilgivelse af jer selv og af andre, taknemmelighed for godheden i jeres liv, påskønnelse af skønheden i jeres verden. Når du hører om oprørende situationer, se personen - eller jeres verden - badet i gyldent hvidt lys og send dette billede ud med en følelse af fredfyldthed.

De fremherskende vibrationer motiverer selverkendelse, selvbevidsthed, selvrealisering - uanset hvad I ønsker at kalde denne sjælsproces forbundet med bevidsthed. Personer spørger på et dybere niveau end hidtil, men selvransagelse alene giver ikke alle de svar, de søger. Skjul ikke dit lys under en skæppe, så at sige - oplys andre i det omfang, de er modtagelige.

Folk har brug for at vide, at energien fra deres tanker og følelser skydes ud i den universelle suppe og den bringer det tilbage, som matcher den energi, der er sendt ud. De har brug for at vide, hvordan frygten påvirker deres liv negativt, og at energien af frygt styrker egoistiske eller kortsynede personer, der modsætter sig ændringer, der kan gavne verden. Du kan foreslå "nede-på-jorden" kilder, der forklarer dette: The Secret, The Power of NOW og The Power of Positive Thinking (Hemmeligheden, Nuets Kraft og Kraften ved Positiv Tænkning) er velkendte bøger.

Mange andre kilder til glimrende oplysninger er også tilgængelige. Nogle kender du måske, andre, kan du få brug for at opdage. Kyndige, respekterede personer inden for områder som økonomi, teknologi, kommunikation, sundhed, jura, religion, social lighed, filosofi, forvaltning eller miljø har skrevet om udviklingen på deres speciale felter, der baner vejen for den verden, I alle har været med til at skabe.

Du kan også fortælle interesserede om web-sider, der har præcise oplysninger om andre civilisationers tilstedeværelse, "9/11" og Illuminati, for eksempel. Hvis de er åbne for telepatisk kommunikation, bedes du give dem de sider, hvor vores budskaber og dem fra andre lyskilder er placeret. Men hav en god skelneevne i forhold til, hvilke kanaliserede budskaber der er troværdige!

Måske mere end nogen anden faktor vil jeres positive indstilling til aktuelle begivenheder, og hvad der er i vente for jeres verden inspirere andre til at starte med at opfatte ting på denne måde også, og hvilken triumf, det vil være!

I tænker måske på mig som den 17-årig dreng, der døde i et biluheld og begyndte at tale telepatisk med sin mor 14 år senere, og spekulerer: Ved han virkelig, hvad han taler om? Men ingen, der kender St. Germain, betvivler hans gamle visdom og viden!

Med taknemmelighed over tilladelsen, deler vi med dig et uddrag fra hans 12. juni budskab sendt til Valerie Donner og placeret på 
http://www.thegroundcrew.com/updates/vdonner/2013/061313_print.htm

"Vær hilset, jeg er St. Germain. Jeg er glad for at tale med jer igen.

I kan ikke tage noget for givet, og I kan ikke unddrage jer jeres ansvar. Som en Mester, kan jeg fortælle jer, at dette er den mest afgørende tid på Jorden.

Jeg følger jeres fremskridt, og I er rige på resultater. Der er så meget mere at gøre i denne komplekse opstigningsproces. Meget vil blive krævet af jer, især hvad angår jeres holdninger. En positiv holdning vil bære jer langt. Hvis I løfter jer op over uroen og den frygtbaserede tænkning, vil I se, at der er rige muligheder for jer til at være til tjeneste.

At starte med dig selv er den vigtigste ting, du kan gøre. Tag ansvar for tanker, ord og handlinger. Vær sammen med andre ligesindede venner. Inviter os til at hjælpe jer med at lave planer og at gennemføre dem. Vær åben for at forbinde jer mere med jeres rumbrødre og -søstre, der også venter på at udføre deres del af den Guddommelige Plan."

Elskede familie, at følge St. Germains ord vil berige jeres liv og sprede kærligheden i jeres verden. Og husk, at I aldrig er alene - utallige af Guds arme, usete men stærke i deres omsorg og evne til at hjælpe, er med jer hvert øjeblik.
______________________________________
KæRLIGHED og FRED

Suzanne Ward
Website: 
The Matthew Books
Oversættelse: Birgitte Albrechtsen og Kim Dyrlund

[Under den seneste overførsel af data fra min gamle computers Outlook Express til denne nye computer, gik mappen med e-mails, jeg ville besvare, når tiden tillod det, tabt. Hvis du havde en presserende anmodning, skriv venligst igen - tak.]




No comments:

Post a Comment

PRG







Instructions HERE